Udendørs fotoudstilling i hjertet af Odense

Odense Fotografiske Amatørklub (OFA) fejrede sit 125-års med en stort anlagt jubilæumsudstilling i det centrale Odense, meget tæt på rådhus og domkirke. Alle af klubbens 27 medlemmer udstillede hver et billede printet i format 125×90 cm, som kunne ses døgnet rundt. Udstillingen startede i forbindelse med Kulturens Døgn med mange kulturelle aktiviteter den 25. april og fortsatte indtil 24. maj.

Vi ville gerne fejre jubilæet ved at vise vores billeder for hele byen. Derfor arrangerede vi en udendørs udstilling under mottoet: Hellere et billede pr. medlem, der ses af hele byen – frem for 10 billeder, der kun ses af det sædvanlige fotointeresserede publikum.

Vi må sige at missionen lykkedes. Mange forbipasserende og selvfølgelig også rigtig mange fotointeresserede så vores billeder.

Takket være donation fra NFFF, en lokal fond og et tilskud fra kommunen lykkedes det at finansiere udstillingen. OFA har haft mange aktiviteter med planlægning, fremstilling af udstillingsstandere, udvælgelse og forberedelse af billeder samt opsætning og nedtagning af udstillingen. En fin proces, der styrker sammenholdet i klubben.

Det er planen at udstillingen sættes op andre steder i Odense og på Fyn. Og så råder klubben nu over fine udstillingsstandere, som kan anvendes næste gang vi har mulighed for at udstille billeder i stort format.

Odense Fotografiske Amatørklub
Odense Fotografiske Amatørklub
Odense Fotografiske Amatørklub
The Nordic Society of Photography
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.